Om mig selv: |
Jeg er en pige på 22, der går meget op i kultur, specielt scenekunst, musik og film. Min verden ville se helt sort ud hvis ikke jeg havde musikken. Jeg studerer på det Danske Musicalakademi i Fredericia, og jeg håber at genren bliver større og større i Danmark, da jeg synes den er overset og misforstået. Jeg synes det kunne være fedt, at være med til at sætte fokus på det jeg føler er noget af det fedeste. Livemusik er også noget af det, jeg virkelig elsker. For mig er det på scenen, at en sanger eller et band har noget at bevise. Næsten alle kan i dag gå i studiet, og ved hjælp af autotune og en masse andre effekter indspille en single eller en plade. Jeg synes der har været en kedelig tendens på det sidste med såkaldte kunstnere. På scenen er det sværere at skjule, og for mig er guldet, når en kunstner formår at synge sig helt ind under huden. |