I DAG:
Anbefaling - Bøger

Et langt liv levet på godt og på ondt

DET JEG ALDRIG GLEMMER anbefalet af Jette Malling
2. oktober 2021
Vurdering:
Samlet vurdering:
Hele vejen igennem Lane Linds erindringsbog “Det jeg aldrig glemmer” fortæller hun hudløst ærligt og uden at forskønne nogen eller noget om sin livsrejse, både som privatperson og som professionel skuespiller, sanger m.m.

Hendes enkle, friske og ligefremme sprog i bogen udstråler en ægte og veloplagt fortællerglæde, og hun “krydrer” sine erindringer fint med såvel humor som “blink i øjet” – ja, lægger endda fra tid til anden en selvironisk distance til sine beretninger.

Lane Lind har meget på hjerte, og hun tager os med hele vejen – og hendes vej har både været lang og kringlet; det er bestemt langtfra altid, den har ført hende ligeud.
Heldigvis har hun da haft opture i sit liv; men hun har så sandelig også fået sin pæne andel af nedture. Men vi ved jo, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og for Lane Linds vedkommende har summen af det hele resulteret i mange og kloge livserfaringer, som hun gladelig og uden smålig skelen deler med os i denne bog.

I sit forord “Kære læser” – hvor Lane Lind i øvrigt også kommer ind på, hvorfor hun følte sig foranlediget til at skrive sine erindringer – skriver hun:“ Ved at skrive har jeg forstået, og forståelsen har ført til erkendelse, og erkendelsen, tror jeg, kan føre til forandring. For mit vedkommende vil forandring betyde glæde og harmoni, og det vil så igen betyde, at min alderdom kan blive rolig, munter og i nogenlunde balance.”

Så læs endelig “Det jeg aldrig glemmer”, for bogen rummer bestemt mange kloge ord og betragtninger, som nok kan inspirere en og anden til at blive klogere på sig selv og derved – måske – også føre til en tiltrængt forandring i ens liv.
Skulle dette vise sig ikke at være tilfældet, så har man i det mindste været i godt selskab med Lane Lind.

Lane Linds erindringsbog “Det jeg aldrig glemmer” udkom den 4. oktober i år på forlaget Koppewrite.
Bogen er på 236 sider, den er rigt illustreret og koster 249,95 kr.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
2nd Quake
Udgivelsesdato 20. nov
Karrusel af Kasper ØRUM
Udgivelsesdato 22. nov
KAYA SYNGER JOMFRU ANE BAND
Udgivelsesdato 25. okt
Leviathan
Udgivelsesdato 15. nov