Elegant og sofistiskeret socialrealisme

Jeg er helt vild med denne bog, så er det sagt. Den er så elegant i sin måde at fortælle om en familie, der gennemgår ting, som let kunne være blevet til mange patetiske fortællinger. Børn der dør, selvmord, indicier på incestuøse voldtægter, børnemodelkarriere, psykiske sygdomme, misbrug, spiseforstyrrelser samt alle de andre ting, en familie kunne kæmpe med. Men i denne version, indgår de blot som elementer i to sideløbende, på længere sigt sammenbundne fortællinger.

De to fortællinger omhandler hhv. en mor og en datter. Den ene fortælling er moderens; den anden datterens. Moderens er biografisk, datterens reflektorisk over skriveprocessen om at skrive sin mors biografi. På denne måde bliver biografien på en gang autentisk og nærværende. Man følges gennem den nu voksne datters refleksioner over at skrive moderens biografi.

Bogen begynder med døden. Det er datterens refleksioner og ubesvarede spørgsmål over moderen og hendes selvmord, der er optakten til et større detektivarbejde i moderens biografi.

Det er en dyb måde at komme ind i en biografi på, når der både leges med tiden i de to sideløbende, og samtidigt sammenhængende fortællinger, der giver en primær fortælling med et metalag.

Jeg kan kun anbefale denne bog; også selvom man normalt ikke, som jeg, læser meget biografisk eller socialrealistisk.
Den eneste lille kritik af bogen jeg kan komme med: Der bliver beskrevet flere billeder. Det kunne have givet bogen et ekstra autentisk lag, hvis disse billeder havde været en del af bogen.