Et selvrealiserende eventyr i naturens skær

I en af Niels Egebaks bøger, der bærer navnet "Eumediderne", skriver han blandt andet om, hvordan den moderne digter kendetegnes ved, at Han/hun stiller spørgsmålet "hvem er jeg?". Han skriver blandt andet om den nye moderne litteratur at: " Det var en hel ny livsholdning den moderne litteratur afspejlede. En af denne nye livsholdnings mest iøjnefaldende karaktertræk var dens rastløshed og dens tendens til pludselige og voldsomme omsving." Denne rastløshed og de voldsomme omsving finder man blandt andet i Josefine Klougarts nye bog "Én af os sover". Det er en rejse igennem lejligheder, barndomshjem og naturen. Man finder meget hurtigt ud af som læse, hvor stor en rolle naturen spiller i hovedpersonens liv og hvor stor betydning den har for hendes humør og tilstand. Man fornemmer hvordan hun mest af alt føler sig som en tilskuer i sit liv. En tilskuer, der dog kender sine medspillere i en sådan grad at hun ikke forstår, hvorfor der er så meget, der alligevel har kunne gå hendes næse forbi. Hun føler sig på samme tid fremmed og alt for bekendt med sit liv og sine omgivelse, hvilket også inkluderer hendes familie. Man kan måske sige, at hun føler sig som et træ hvis blade er fløjet i mange retning. Hun føler sig tæt forbundet til jordet men alligevel spredt ud over det hele.
Alle følelserne sætter de om hende givende ting i et bestemt lys, nemlig en søgen efter hendes plads i det hele og en rastløshed efter at finde denne plads. Det er en søgen efter kærlighed og tryghed i en natur der i sig selv er voldsom og omskiftelig. Hun føler sig fremmed på de steder, hvor hun troede hun ville finde den største genkendelse, tryghed og ro, da mange ting har forandret sig og hun ikke selv har været med i denne forandring.
Josefine siger om sine værker, at hun går meget op i den gode sætning og det finder man hurtig ud af som læser, da alle sætningeri sig selv er smukke og vil kunne stå for sig selv. Dette kan dog også gøre læsning en smule hård, da man som læser føler at man skal vælge om man vil dvæle ved hver enkelt sætning, før man læser videre eller om man vil læse videre i et andet tempo, der gør at man ikke kan få det hele med. Undertegnet anbefaler dog, at man lader sætningerne komme til deres ret uden at man går helt i stå i sin læsning. "Én af os sover" en smuk læseoplevelse, der sætter læserne i en stærk forbindelse med hovedpersonens indre og ydre kamp med sig selv om sine omgivelser.