Smukt, velspillet og tankevækkende drama

Den franske 64-årige instruktør Robert Guédiguian fra Marseille har endnu engang formået at skabe et drama med flere interessante emner. Skuespillerne yder en formidabel præstation og filmen er optaget i smukke omgivelser i et idyllisk fiskerleje ved Middelhavets turkisblå vand. Instruktørens kone Ariane Ascaride har rollen som datteren Angaele. Datteren genforenes med sine to brødre, da deres far bliver ramt af et slagtilfælde.
Dramaet veksler hele vejen igennem historien mellem sorg, glæde, drømme og ulykkelige stunder. Men også romantik da den unge fisker, der er dybt fascineret af Angaele, dukker op i filmen. Den ene bror er en anelse racistisk og tankevækkende er det, da han og broderen opdager tre skræmte og forladte flygtninge børn, hvis forældre sandsynligvis er døde. Faktisk er det jo for tiden et meget aktuelt emne og mange mennesker er fordømmende over for flygtninge generelt. Det nye danske ord for flygtninge er migranter. Egentlig er det ordene immigranter og emigranter, der er flettet sammen. Med hensyn til dette er det faktisk til debat i medierne lige nu.
Jeg vil have givet filmen 5 store kongekroner, men af en eller anden årsag står der kun 4.