Sorte drenge ser blå ud i måneskin

Gennemarbejdet film.
Fyldt med symbolik og stærk nerve.
Flot filmet.
En film, der bliver ved med at flytte sig længe efter, man har forladt biografen.

Vi følger Chiron i tre perioder af hans liv;
i. Little - dreng
ii. Chiron - ung
iii. Black - voksen

Alle tre dele lapper fint ind over hinanden. Fx i én scene ser vi Chirons mor råbe uden lyd og får først lyd på selv samme scene i en anden del af filmen. Sådan lappes filmen sammen hele vejen igennem.
Det er flot - og virksomt.
Der skabes følelsesfulde stemninger ved lange stille scener og intense close-up-filmet blikke og ansigter.

"Moonlight" er en lyrisk fortælling, der efterlod mig dybt rørt, nærværende og vedvarende eftertænksom.

Især det sidste billede slår noget fast i min analyse af filmen - vi kan ved første øjekast bevæge os væk fra noget vi var, men højst sandsynligt stadig være det dybest inde.

6 store kongekroner herfra.