Den tilvalgte families styrke
Vurdering:
Samlet vurdering:
Power Alley er en virkelig smuk film, der viser hvor vigtigt det er at man som queer, især sort eller brun queer (bipoc, lgbtqia) har et stærkt fællsskab, der har ens ryg, hjerte og krop, og holder en, både i op og nedture, især hvis man ikke har en familie, der gør. Abort skal selvfølgelig være frit og tilgængeligt for alle, men det er bare ikke sandheden i nogle dele af verden, og det er så vigtigt at vise hvor farligt det er når det ikke er tilgængeligt for alle, hvad det medfører af smerte og skade. Den viser virkelig godt alle de emotionelle lag, Sofia, hovedpersonen, går igennem, og jeg elsker de scener, hvor man oplever Sofias fars vrede og efterfølgende undskyldning og støtte, at vi som mennesker kan ændre mening, når vi sætter os ind i tingene. Super dejlige karakterer, som jeg gerne vil være venner med. Den er også klippet virkelig fedt og kunstnerisk, på en måde, der er med til at understrege de mange emotionelle lag og de blackouts, der sker når man oplever angst.
Og kæmpe skud ud til soundtracket, banger efter banger, der er med til at understrege de smukke queer karakterer i filmen. Varm anbefaling.