Ud af intet - uden grund?

Denne film er, på mange måder, noget af det bedste jeg har set.

Den er top aktuel og kritisk mod de sociale strømninger i vesten:
Vinkler den terror, der fylder mediefladen, med modsat fortegn. Her er der tale om "hvid mod farvet", hvor medierne fyldes med "farvet mod hvid". Der vises her et rigtig fint billede af den gru og nederdrægtige uretfærdighed som uskyldige menneskers hverdag er fyldt med, grundet den torden mod mennesker med mellemøstligt udseende, der ukritisk forbindes med islam og dermed terror. Denne fortælling vender netop dette totalt på hovedet.

Den er super flot filmet:
Der er scener, der ligner hjemmevideooptagelser og scener, hvor der zoomes ind på fx Katja (hovedpersonen) på en så larmende måde, at tilskueren bliver nærmest rusket. Det er super flot og meget, meget effektivt.

Tempo:
Der er totalt knald på. Dels i handling, men også følelser og nye kurser filmen tager.

Sidetemaer:
Flot skiltret sorgproces - på makaber og barsk vis. Har man prøvet at miste på hård vis, så mærker man en enorm genkendelse - fx at lede efter den perfekte kiste, der pludselig bliver det vigtigste formål "lige nu og her" - dels for at beholde den/de mistede i ens liv, men også for at ære dem.

Skuespillet:
Diane Kruger spiller nervepirrende, stærkt, intens, overbevisende og fuldstændig formidabelt!! Bravo!

Overraskelser:
Jeg blev overrasket flere gange på afgørende klimaks-steder. Det var uventet, følelsesladet og anti-Hollywood. Meget realistisk og glædeligt tilfredsstillende.

Yderst anbefalelsesværdig, i min optik.