Barsk og relevant tegnefilm til børn og voksne

Lad mig med det samme sige, at jeg er glad for Hayao Miyazaki og Studio Ghibli, som står bag filmen.

"Det Levende Slot", "Chihiro og Heksene", "Min Nabo Totoro" og især "Prinsesse Mononoke" er alle gode eksempler på japanske animationsfilm, som er så tilpas "vestlige" i deres udtryksform, at de ikke støder et vestligt publikum fra sig, samtidigt med at de kan noget helt andet end europæiske og amerikanske animationsfilm:

Stærke kvindelige hovedpersoner man (M/K) har lyst til at identificere sig med; komplekse historier som man bliver ved med at overraske én, uden at man taber tråden; og sympatiske budskaber i forhold til, hvordan vi behandler hinanden og den verden, vi laver i, uden at der prædikes.

"Nausicaä" passer fint ind i den kategori, og den er på mange måder bedre end sine mere velkendte søstre "Det Levende Slot" og "Chihiro og Heksene".

Filmen præsenterer os for en verden 1.000 år efter industrisamfundets sammenbrud. Det meste af verdenen er dækket af en giftig jungle, som er beboet af aggressive kæmpeinsekter. Udenfor jungler bor menneskene i kongerier, som bekriger hinanden indbyrdes - med rustning og sværd som feudale riddere ligesåvel som mere moderne våben som tanks og fly.

Den giftige jungle er utrolig smuk, og for en stund glemmer man, at man ikke ser "Avatar" fra 2009, men en japansk tegnefilm produceret 25 år tidligere.

Filmen er fra 1984, og en gang imellem må man lige bære over med den. Omendt den er rigtigt flot i opstart, så går det også lidt langsomt i starten. Og i de første par actionscener sidder man måske ikke på kanten af sædet i spænding.

Men hvis man væbner sig med tålmodighed vil man opleve, at filmen bliver ved med at overraske én med sin evne til at fortælle en historie, der gradvist folder sig ud i en elegant kompleksitet, hvor alting til sidst går op i en højere enhed.

Her på Kulturkongen.dk er "Nausicaä" markeret som værende til børn. Når jeg tænker på de grædende børn, der nærmest var obligatoriske, da "Løvernes Konge" havde premiere i Danmark i 1994, kan jeg godt komme i tvivl om, hvorvidt filmen er egnet til børn. Måske har tiderne bare ændret sig.

"Nausicaä" er en barsk og måske lidt uhyggelig film, men på den anden side, er det også dejligt med en tegnefilm, som ikke taler ned til børn, og filmen har mange kvaliteter, som jeg gerne vil under mine børn (når jeg får nogen, og når jeg føler, de bør vide noget om krig og forurening).

Jeg vil bestemt anbefale filmen til både børn i følgskab med voksne og til voksne med eller uden følgeskab af børn.