Forført af den franske stemning

”Brøndgraverens datter” er en nydelig film, der vækker længsel efter det franske liv i tiden før 1. verdenskrig. Filmen, der spiller på de klassiske romantiske træk, formå at rive beskueren med ind i en lille tidslomme, hvor ære og pligt hersker, hvor fattige ikke får børn med de rige.
Filmen der udspiller sig blandt støvede varme marker og forfriskende bække, får et hvert hunkønsvæsen til at drømme sig med på den franske fantasi, om skønne blomstrede kjoler og stråhatte. Og selvom mændene, kan være noget så frembrusende og dominerende, kan de franske gloser forføre og vise stærke følelser.
Trods filmens klipning, der flere gange kan lede beskueren til at tro, at filmen er nået til ende, bliver man i et stille og roligt tempo, guidet igennem i en film jeg vil kalde fin. Historien er ikke ny og fantastisk, men bl.a. bliver filmen løftet af faderkarakteren (Daniel Auteuil), lige så vel som de flotte locations.

Så er man til halvanden times fransk forudsigelig tidslomme, er ”Brøndgraverens datter” en kvinde mand skal møde.

Maja Svane Hansen