I DAG:
Anbefaling - Film

Clash mellem virkelighed og fiktion

X&Y anbefalet af Kassia Førby Andersen
5. april 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg var inde at se denne film i Ishøj Bio, fordi det var det eneste sted, udover Grand Teatret, som viser den om formiddagen. Mega dejligt sted, hvor man sidder i noget, der minder om en dagligstue. I en sofa, med et sofabord! Rart personale, gode tilbud i biografens bar/café! Tager gerne derhen igen! Man må gerne have det hyggeligt og sidde rart, når man er i biografen.

Nu til filmen:
Jeg er måske en kende hård i kanten her, fordi jeg synes egentlig skuespilpræstationerne er rigtig gode, og jeg kan sagtens se at det handler om identitet, og at mennesker har mange sider, men synes den er mærkelig, måske “forunderlig”, den her film, som man halvdelen af tiden føler er en slags syret dokumentar, eller lignende. Skuespillerne har beholdt egne navne. Jeg kan godt lide brugen af Goffman, indirekte! Frontstage/backstage!

Filmen tog næsten to timer, og jeg kunne mærke, at jeg havde svært ved at holde koncentrationen, samtidig med at den faktisk krævede at man gjorde det, fordi der var så meget for seeren at holde styr på.

Ikke en film, jeg ville se igen - men kan, med sindsro sige “nu har jeg set dén”.

Synes det er ærgerligt med film, hvor man egentlig synes at skuespilpræstationerne er virkelig gode, og temaet er godt, men selve værket er... - Lad os sige mindre godt! Blev jeg provokeret? Måske?



Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
MOTHERFUCKER MED HAT
Spilleperiode 26. mar - 12. apr