Sjov og yderst relevant
Vurdering:
Samlet vurdering:
The Party er selvfølgelig en sarkastisk overskrift for den handling, der egentlig udspiller sig, i filmens 71 minutter.
Vi bliver budt på en simpel produktion bestående af stort set ét langt take (uden klip), som foregår i i alt fire forskellige rum: stue, køkken, terrasse og toilet.
Handlingen spindes omkring festens midtpunkt, som er konen i huset, men drejes lige så stiller over på hendes mand, som er blevet gammel og syg.
Festens gæster repræsenterer forskellige klassiske typer af personligheder, som vi kender det fra vores eget liv og hverdag i dagens samfund: Den stærke og principfaste, den ydmyge og skrøbelige, den utålmodige og nervøse, den dvælende og rolige, den forbeholdne og skeptiske, den moderlige og omsorgsfulde, etc.
Tilsammen udgør de er morsom kontinuerlig debat omkring livets issues: kærlighed, at stifte familie og gøre karriere.
Alt sammen hænger ufatteligt godt sammen i en enormt humoristisk underliggende tone, som bringer de forskellige samfundsspørgsmål op på et relevant debatplan, som måske ikke altid skal tages så tungt, som først forudindtaget.
Alt i alt en virkelig fin og helstøbt oplevelse, som får en til at fundere over hvad der egentlig betyder noget her i livet og hvordan vi vælger vores kampe.