Kan man elske en anden uden at miste sig selv?
Vurdering:
Samlet vurdering:
Fortæl mig, hvordan du blev elsket, og jeg skal sige dig, hvordan du elsker. ’Touch me not’ er en både fin og væmmelig, intim og grænseoverskridende film om seksualitetens mange udtryk, og de tråde der forbinder den til fortid og barndom. Vi møder Laura, Thomas og Christian i nogle sære, intime og umiddelbart ikke-relaterede situationer, som Adina Pintilie (instruktøren) alligevel formår at strikke sammen til en smuk fortælling om menneskehedens arketypiske sår. Frygten for sin egen vrede. Frygten for at blive set, som den man er. Og frygten for at blive forladt.
Filmen indeholder meget nøgenhed, men ingen af de sædvanlige perfekte Hollywood-kroppe. – Hvilket er både sympatisk og befriende, og alligevel tager jeg mig selv i at væmmes lidt ved det slappe kød og fx den handicappede Christian, der måske er den karakter, der er bedst forenet med sig selv. Og det er filmens mål – at forene sig med sig selv.