The Adjustment Bureau- skæbnen er lunefuld

Efter at have set se film i biografen, så går jeg altid rundt i et par dage, og tænker på, om det er en film, hvor jeg ikke kan få den ud af hovedet igen. Jeg tænker på om jeg allerede har glemt mange af scenerne og om jeg føler noget når jeg tænker tilbage på filmen.
Jeg har fundet ud af med tiden, at jeg dømmer film alt efter, hvor lang tid de bliver siddende i kroppen, både på godt og ondt. Nogen gange, fx med "Matrix", fanger den mig, fordi jeg i lang tid faktisk gik og tænkte på, hvor meget af den virkelighed som jeg opfatter virkelighed, egentlig ER virkelig. Og hvad er virkelighed egentlig?

En film som "The Adjustment Bureau", giver et bud på en ny virkelighed, hvor vi ikke selv er herskere over egen skæbne. MEN den får mig ikke til at tvivle. Jeg går ikke og overvejer den mulighed for virkelighed, som filmen stiller op. Dette gør at jeg ikke rigtig kan føle filmen tæt på.

Det, der gør at filmen alligevel får fire stjerner, er at den er god underholdning. Jeg kan godt lide skuespillerne og jeg synes der er nogle ret flotte scener ind imellem. Jeg fulgte med i filmen og blev ikke "tabt" på noget tidspunkt. Den er derfor tilgængelig for et bredt publikum. Jeg savner dog stadig, at sidde og undre mig over noget efter filmen.