Rørende roligt.

Der er noget rørende over de stille toner i flere af numrene. Man kan lade sig drive med og lade sig henslænge lidt i en stol mens man lader tankerne flyve, eller man kan lade sig fordybe i den stemning der spreder sig og som på en og samme tid er rørende og melankolsk. Samtidig er der noget enkelt over udtrykket i musikken og hele albummet emmer af ro, med et par enkelte afstikkere som gør man lige kan komme lidt op i gear igen. Et jazz album der skiller sig lidt ud og som faktisk har overbevist mig om at jazz ikke altid er noget der lyder rodet. Det var meget behageligt og klart noget jeg ville kunne lytte til som baggrundsmusik en dag hvor jeg bare har brug for ro i hovedet.
Albummet indbyder til mere.