Vandt mig straks, tabte mig senere

Jeg ved ikke, hvad det modsatte udtryk er for, it grows on me, men det er det musikken gør.
Jeg var begejstret for hvert et nummer allerførste gang jeg hørte albummet. Så genhørte jeg på en lang strækning i tog med udsigt over landskabet en aften jeg var døsis og da passede det fint nok for mig med den lidt monotone stemning, det var over albummets stil. Har siden hørt albummet flere gange og desværre bliver det en mere og mere irriterende lyd for mig af ensformighed i det enkelte nummer. Nogle numre er nærmest som hak i pladen fx Ebeltoft, som godt kan høres men så absolut godt kunne have varet halvt så længe fx som længden af Revisited, der også kører i samme rille men dog passer godt til at være sidste nummer i sin stemning for at komme tilbage til denne verden.
Der er en række numre, der ikke træder frem for mig men melodiske numre som So What, The Spree og Trojan House er mest mig og hvor sidstnævnte er min favorit.