"Det handler om at dele - det er humlen ved det hele"
Vurdering:
Samlet vurdering:
Vokalen; Persille er har en klang som ung Lis Sørensen. Varieret brug af sangteknik fra Persille, mandlig vokal og kor - fra spokenword - til acapella - til dejlige harmonier. Jeg er til tider til Persilles vokal, men det meste af tiden er jeg ikke. Hun forsøger at være dybere, end hun er og dermed mister hendes stemme flere gange saft og kraft. Til gengæld kan jeg rigtig godt lide vokalen i acapellanumrene, hvor man kan høre hendes teknik og omfanget af hendes stemme. Flot kor, især i det delvise acapellanummer "Nøddeskal".
Musikken; Fed variation/sammenblanding blues, soul, funk, rock og pop. Overdrevet lækkert orgel!! Fed mundharmonika.
Lyrikken; Irriterer mig grundet leveringsmåden - brudstykker af kendte sange, talemåder og ordsprog, der sættes ind i ny kontekst. En humor, der kun rammer mig 1:100 gange. Til gengæld fedt med socialrealistisk kritik. Idéerne bag - og de understregede budskaber om naturlighed og kritik af den samfundsmæssige- samt sociale udvikling - kan jeg vildt godt lide!! Dog smelter det ikke rigtigt sammen i den musikalske lækkerhed, jeg godt kunne have ønsket.
Konklusion;
*En stjerne for acapellanumrene, hvor vokalen og harmonierne (i "Nøddeskal") strejfer min sjæl
*En stjerne for det møg lækre gospel/blues orgel, der går helt ind!
*En stjerne for idéerne bag og den aktualitet, der ligger i de sociale udfordringer anno 2015 på individ- samt samfundsmæssigt plan. Solidariteten er med rette på dagsordenen.