Øv også!

Så nu har jeg ventet længe nok, og hørt "Fald nu ned" nok, og jeg har bedt kammerat om at lytte sig ind, og jeg faldet ned - helt ned. Min kammerat slutter i sin vurdering af med at mene, at jeg burde give Kenneth Thordal endnu en chance men muligheden for, at CD'en kunne gå hen og blive en af favoritterne ... men jeg må simpelthen se mig uenig. Et virvar af ordleg og -spil, i et - for mig - halvhjertet forsøg på at lirke og lege med det danske sprog. Det fungerer bare ikke for mig, lige så lidt som melankolien og tyngden synes at virke. Jeg sidder tilbage med en følelse af Kenneth har ladet sig inspirere af Det Brune Punktums (dengang de fandtes) sarkasme og gæk-driven med tårepersere som f.esk gengivet i deres "Jeg har tabt mig". Det dur bare ikke for mig. En gang til Kenneth, jeg er faktisk ikke i tvivl om at han har noget på hjerte, og slet ikke i tvivl om, at han har ordet i sin magt og evner at benytte og trylle med det (!), næste gang mindre indpakning i overdrevet melankoli og påtvunget tyngden. Så er jeg med igen.