En stilhed lader tingene være usagte

Bag bandnavnet er Ditte Grube Barild, der ud over at have skrevet, indspillet og mixet hele debutalbummet, også både synger, spiller guitar, klaver, synth og saxofon på albummet.

“Birds and Beasts” udkommer d. 12 juni 2020.

Jeg kan læse mig til at dette album er indspillet i et hjemmestudie i en skov i Silkeborg. Ditte måtte til tider konkurrere med fuglene uden for sit hus. I stedet for at kæmpe mod dem, gav hun dem den smukkeste plads på det sidste nummer på pladen, hvor de ligger som et ekstra instrument og lader os svæve med ud af Dittes vindue og ud i skoven, hvor solen lige er ved at stå op, og de skumle tanker, der bredte sig i nattens skygger, fordamper og flyver med fuglene langt op i trækronerne.

Men før vi flyver ud af vinduet bliver vi præsenteret for ni andre numre.

Der er ti numre på albummet, og Ditte siger selv, at numrene er skrevet i forskellige perioder af hendes liv og trækker tråde fra søvnløse nætter, der forløses af solen, til angst og ensomhed.

Lige fra første nummer med sin akustiske intro til naturalismen i fuglenes sang på det sidste nummer, finder man en sensitivitet, og ærlighed, der lukker os ind. Især på nummeret ”I Remember You”, hvor vi både hører Dittes vejrtrækning og lyden af at hun synker, hvilket blot forstærker den ærlige lyd, der i forvejen florerer på albummet. Det lyder simpelthen som om, at jeg sidder i hytten med hende.

Et skridt af gangen, et nummer af gangen får vi et indblik i en personlig udvikling, der vikler os ind i lækre kompositioner, og velskrevne tekster. Vi bliver budt indenfor i Dittes hytte, hvor hun blandt andet fortæller os, på nummeret ”Silence you with love”, hvor alt konsumerende angst kan være, og hvor svært det kan være at være omsorgsfuld overfor sig selv i sådanne situationer, hvor alt bare vil have en ned med nakken, og tanker kører i en selvdestruerende spiral. Den selvdestruerende spiral viser sig måske at lede til, at man som i nummeret ”Chameleon Song” aldrig rigtig er sig selv, men hele tiden ændrer sig til at passe til omstændighederne, for så til sidst helt at mister sig selv og føle sig som en ø, som i sangen ”I Am an Island”. Det kan umiddelbart virke helt deprimerende alt sammen, men sådan lyder sangene slet ikke. De er opløftende på deres egen måde, fordi at Ditte er så ærlig og generøs med sine følelser. Og selvom vi gennemgår mange angstfyldte stadier af bevidstheden bliver vi stadig holdt oppe, både af de sprøde anden stemmer, den fede brug af effekter, blandingen af akustiske og elektroniske instrumenter og selvfølgelige fuglene på sidste nummer, der giver os lysglimtet gennem sprækkerne, som vi søgte.

Jeg elsker det sted i ”Chameleon Song”, hvor der kommer noget distortion på Dittes vokal, der langsomt forsvinder igen, der bare er med til at understrege sangens tema.

Albummet er på samme tid jazzet og folket, men også sin helt egen. Vi kan genkende alle instrumenterne, der er intet, der skjuler sig, og alligevel er skjulte lag, som vi kan dykke ned i. Blandt andet igennem billederne vi præsenteres for både poetisk og musikalsk.

Det er flere lækre instrumentelle og kompositoriske overraskelser undervejs, der vækker ens nysgerrighed og fik mig til at spole tilbage flere gange for at få det hele med.

Derfor er dette album en varm anbefaling herfra.
Og jeg ser frem til en koncert. Tillykke med debuten Ditte.

Glæd jer til d. 12 juni.