Kedeligt og småkonventionelt radiopop

Euzen falder i en sort sæk med udgivelsen 'Sequel'. Sangerinden Maria Franz har en svag stemme, og synes at lægge sig tæt op af sangerinder som Björk, Lina Rafn og Pernille Rosendahl; dog ikke med en stemme i samme liga som hverken Pernille Rosendahl eller Björk. Sangene bevæger sig monotomt i samme toner og rytmer hele cd'en igennem, og er svære at differentiere fra hinanden. Selve musikken minder om et uforståeligt mikstur af Veto, The Storm og Nephew. Havde de været ude med deres udspil for 10-15 år siden, ville det have været banebrydende og nyt på den danske musikscene. Nu om dage skal der meget mere til end blot et eksperimenterende og legende udtryk med en sangerinde, hvis stemmeeleje kun begrænser sig til få toner på hver sin side af nøglehullet på et klaver. Euzen byder ikke på noget nyt, som vi ikke allerede har hørt mange gange før, desværre.