Plade med god tekst, ind imellem for dominerende baggrundsmusik til min smag
Vurdering:
Samlet vurdering:
Anmeldelse, Ørum - Karrusel:
1, Du vil finde en sjæl: Tjep sang, som giver én lyst til at danse og synge med, når man har fået teksten ind under huden. En dejlig kærlighedssang, som er lidt atypisk, netop grundet tempoet.
2, Drømme er dyre: Elektronisk sang, med en rigtig god tekst. Personligt bliver fokus på den gode tekst forpurret af den der elektroniske vibe. Det er smag og behag.
3, Jeg har ikke glemt dig: Den minder mig om en ældre stil, blandet med en ny. Igen en god tekst.
4, Regnen udvisker alt: Meget elektronisk det første halve minut, dernæst en stille sang med stille baggrundsmusik, efterfulgt af en insisterende tromme.
5, Hvem der havde vinger: Er ret vild med den her sang! Baggrundsmusikken er ret skøn, ligesom teksten. Er vild med den der lidt western-agtige vibe i baggrunden, ind imellem!
6, Havet: Skønt guitarspil, der understøtter sangen. Rolig sang, hvor baggrundsmusikken ikke forstyrrer fokus på den ret skønne sang.
7, Karussellen i mit hoved: Musikken understreger meget godt sangens titel, mens sangen kører. Jeg er vild med mellemspillet, hvor der ikke er sang.
8, Gik du glip af noget?
Må vist konstatere, at jeg ikke er vild med, når der er insisterende musik i baggrunden for sangen, som oftest er en tromme.
9, Har været her før: Igen insisterende tromme i baggrunden, men god tekst - som er kendetegnende for denne udgivelse.
10, Kom og bliv: Her er der også insisterende baggrundsmusik, men på én eller anden måde understøtter den teksten, som også er insisterende, og den indlagte bydeform i sangens titel.