Psykedelisk drømmende
Vurdering:
Samlet vurdering:
Mongotube holder sit alternative og psykedeliske udtryk igennem hele albummet, hvilket giver en dejlig form for helhedsfornemmelse hos lytteren.
Man lægger ikke særligt mærke til, at numrene skifter ind i mellem, hvis man hører albummet fra start til slut, da det har en naturlig sammenhæng, som til tider godt kan virke lidt monotom. Denne monotome fornemmelse synes dog ikke at være et minus efter min mening, da denne effekt er med til at understøtte det psykedeliske drømmende og hypnotiserende element og univers, som albummet og udtrykket dækker over.
El-guitar soloer, en masse perkussion og afrikanske trommer dominerer lydbilledet parallelt med den danske vokal, som umiddelbart virker overraskende, da denne kombination måske kunne synes speciel og anderledes.
Mongotube skal lyttes til som et album i sin helhed. Numrene skal derfor ikke udplukkes og høres individuelt, hvis den ønskede effekt skal være lig ovenstående. Læg dog mærke til de mange forskellige brug af instrumenter, rytmer og udefrakommende elementer, som er med til at farve hvert nummer, og fører os videre og længere ind i Mongotubes psykedelisk drømmende univers.
Giv dig hen til det ukendte og lev dig ind i den alternative musikverden. God fornøjelse!