Vil meget, er fascinerende, men ikke så ørehænger-agtig

Fantomplads
1. Under særpræget stuk: Denne mindede mig om noget musik fra 60’erne eller 70’erne, og kunne godt minde mig om Daimi. Jeg er vild med den mol-agtige stemning, fraseringerne, med videre. Derudover er det rart at sangteksten får plads. Én af ulemperne ved meget nutidig musik er, at man ikke altid er sikker på, om man synger rigtigt, når man synger med, fordi der ikke artikuleres nok, hvilket er en skam.
2. Europaplads: Introen giver mig en følelse af en byggeplads om aftenen i stormen, og så forestiller jeg mig sangerinden alene der, eftertænksom og formidlende. Ind imellem sætter byggepladsen i gang igen, som en slags overdøvende underlægningsmusik.
3. Mezzaninen overfor: Elektronisk underlægningsmusik. Synes det er svært i dette nummer at fokusere på og nyde den gode tekst. Jeg er helt vild med fortællerstemmen, der kommer omtrent halvvejs i nummeret.
4. Jeg Har Lært En Masse Ting: Jeg er vild med Introen. Børnene i baggrunden, musikken, den knagende lyd, og den smukke stemme, der pludselig tilslutter sig.
5. Tidsmaskine: Introen minder mig om lyden af noget der minder om hjulene på et lokomotiv. Sådan ender den også, men ind imellem er der en jazzet stemning i sangen.
6. Viadukt: Rammende for sangen, kan man høre rindende og rislende vand, samtidig med et blæseinstrument. Der er en fortællerstemme, som kommer ind imellem lydeffekterne med blæseinstrument, noget der lyder som et tog og noget der lyder som rislende vand.
7. Kasseflytter: Introen minder om en blanding mellem orgel, harmonika og klaver. Sangen har løbende den samme underlægningsmusik.
8. Hvis hvis hvis: Musikken er hektisk og understøtter teksten “hvis vi skynder os, kan vi nå det sidste tog”. Løbende har numrene, flere af dem, mindet mig om Daimi. De har samme stemning som flere af hendes numre fra 60’erne/70’erne. Nummeret slutter af, som om det ville indikere at hun faldt ud foran toget, og togchaufføren ville advare med hornet.
9. Pjækkedag: Den er hektisk i Introen, lidt stemningen op til beslutningen om en pjækkedag bliver truffet. Det hektiske fortsætter gennem hele nummeret.
10. Hundene på trapperne: lang intro med blæseinstrument, med en lyd i baggrunden, som bliver ved gennem hele nummeret. Dette nummer er uden sang.
11. Dybhavsvise: Dette er et mol-agtigt nummer med lyden af kæder og følelsen af at høre noget under vandet. Finurligt relaterende til titlen.
12. 3 kartoteker: Det lyder helt i starten som et vindspil, men så bliver det mere og mere insisterende som en tung metallisk lyd, med et klaver, som akkompagnerer. Dette nummer har sang med, og den er lækker, men jeg har følelsen af at baggrundsmusikken er mere i forgrunden og en anelse forstyrrende.

Alt i alt et meget anderledes album, end jeg nogensinde har hørt. Det er ikke en dårlig ting, men ind imellem har jeg haft fornemmelsen af, at numrene har villet meget på lydsiden, i form af instrumenter og lydeffekter, og desværre ind i mellem for meget til min smag. Jeg har syntes albummet har været meget nyt og anderledes at lytte til, og på den måde spændende. Jeg kan godt lide at få udfordre min smag, og jeg synes egentlig det er et godt og spændende album, men jeg ved ikke helt, hvornår jeg ville sætte mig til at lytte til det. Synes nok lidt at jeg undervejs, mens jeg hørte numrene syntes sangene i dem var gode, men jeg savner at kunne synge med, og jeg personligt synger helst med, når jeg lytter til musik - og det falder mig ind, at det er numrene og sangene for komplekse til.

Jeg er meget ambivalent, fordi jeg synes pladen fortjener gode karakterer for dets særegne fremtoning, men samtidig er det ikke en plade jeg kan se mig selv opsøge igen og igen.
Derfor giver jeg den ikke alle kongekronerne.