Lummer mand med guitar søges

Min cd endte desvære med at ankomme forsent, men min bedste ven åbnede parken og har fået skrevet denne glimrende anmeldelse:)


Anmeldelse af CD’en Jan Svarrer live i tivoli
Det første der møder mig er coveret, hvor der ses en skaldet mand med slips og jakkesæt akkompagneret af en elguitar. Jan Svarrer ikke lige noget jeg kender, hvis vi med musens nysgerrighed slår ham op, navngiver han sig selv som musikalsk komiker. Var der nogen der sagde Niels Hausgaard? Nuvel. Han ledsages på denne CD endog af orkester, og endda i Tivoli - ja pludselig bliver det lidt eksklusivt hva?
Nej ikke helt. Starten synes for mig en smule tung. Hr. Svarrer lægger ud med en joke omkring kommunikation eller rettere mangel på samme. Publikum er helt færdige af latter, som runger gennem hallen, og jeg føler mig pludseligt i godt selvskab, skønt jeg ikke selv kan se det helt sjove i det.
Dernæst kommer et dejligt stykke jazz-musik kun ødelagt af en kikset tekst, om en mand der har lyst til sex med sin kone.
Cden synes at være en blandet landhandel af sang og standup, noget i den mere lumre del af spektret.
Dog hvis der lyttes efter, fornemmer man en refleksion over vores senmoderne samfunds krav om bl.a. karriereræs og selvrealisering som stående i vejen for parforholdet.
Med jokes, som ”jeg er en kendt sangskriver, det er der bare ikke nogen der ved. Når jeg går ned gennem strøget så vender folk sig om mod mig, jeg er så godt nok nøgen…” er der fyret op for selvironien.
Dog har jeg ved visse numre en fornemmelse af at der sker noget på scenen, som jeg som tilhører ikke har adgang til. I mine øjne ville det måske have været optimalt med en visuel præsentation. Især med en sang om en nissefar der vil lokke en lile nissepige ind i en bus, fornemmer man der foregår noget visuelt som vi som tilhører blot kan gisne os til og føle os en smule udenfor.
Cd’en forekommer mig dog en smule forudsigelig. Ved ikke om det blot er mig der hurtigt slår mig ind på hr. Svarrers intentioner, skønt timingen er god, er punchlinerne næppe overraskende for de, der blot følger med, med et halvt øre.
Jeg dog må beundre Svarres timing, og lette stemning selv med alvorlige hverdagsemner emner, skønt mindst halvdelen af de ”overraskende” pointer er ganske lette at forudsige.
Og med lysten til at høre et til nummer og et til, må det siges at funke. Godt til en tænksom aften alene eller i godt selvskab.

Skrevet af Jasper Nielsen BSc i Psykologi (Bachelor i psykologi)