Sinéad blotter sin sjæl

Sinéads nye album, How About I Be Me (And You Be You)? er første udspil fra hende siden 2000. Albummet rummer en masse velskrevne og velproducerede sange, og det er tydeligt, at der er tale om en gammel sjæl indenfor musikverdenen.
Albummet starter ud med nummeret 4th And Vine, som er yderst funky fra start til slut. Et anderledes nummer med masser af sjæl og rytmik, der giver et indtryk af et alsidigt album med plads til diversitet i storformat. Andet nummer, Reason With Me, giver et stykke af Sinéad O'Connor, som man kender hende, og omkvædet kunne være en sequel af 'Nothing Compares To You'; et dybt og roligt nummer, der efterfølges af Old Lady, som virker lidt mere som et småoverfladisk popnummer, dog med små stænk af krydder i form af en velplaceret andenstemme, og et par gode peaks.
fjerde nummer på albummet, Take Off Your Shoes, indbyder til spænding og differentierer sig igen fra Sinéads normale lyd. Desværre føles det som om nummeret trækkes lidt i langdrag og først rigtig påbegyndes 2.30 min. inde i sangen, hvilket trækker ned på en ellers udemærket sang. Back Where You Belong, falder i ét med mængden, men The Wolf Is Getting Married sætter lidt skub i albummet igen, selvom nummeret, ligesom Old Lady, virker meget klassisk poppet. I Queen Of Denmark viser Sinéad tænder med sætninger som 'Why don't you take it out on somebody else', og 'Why don't you bore the shit out of somebody else'; et små kedeligt nummer, der synes at afspejle nogle af Sinéads mere mørke sider. Nummeret Very Far From Home virker som et fyld-nummer, der ikke siger mig specielt meget, hvilket I Had A Baby derimod gør. Et smukt nummer, der fylder godt ud i rummet med et knæk af humor i starten og en god rytmegivende bass; et eftertænksomt og yderst velproduceret nummer, der godt kunne blive en ørehænger.
Albummet slutter af med V.I.P., hvor der er sparet på musikken, hvilket giver Sinéad rum til at synge frit fra hjertet, hvilket hun tydeligvis også gør. Knap 6 minutter inde i nummeret, afslutter hun nummeret af med en hvisken, der underbygges af en svag lyd af sækkepipe. Hendes Irske rødder kommer pludselig til syne ved hendes accent og sekvensen virker stærk på mig; næsten skræmmende. For nogle vil nummeret være en fantastisk afslutning på et solidt album, hvor det for andre vil være yderst kedeligt.
Alt i alt et meget alsidigt album, hvor det gode heldigvis overskygger det kedelige. Er man tilhænger af Sinéad vil man ikke blive skuffet over dette yderst personlige album, hvori hun blotter sin sjæl.