Guitaren styrer!

Forstå mig ret når jeg skriver det som overskrift. Guitarspillet er simpelthen rart at lytte til, det er fangende, musikken er blød og venlig og lægger sig blidt i ørerne på en. Men så sker der noget og det er sangerinden. Lyder som en meget klassisk træning der ligger til baggrund, i hvert fald er der for voldsom vibrato og nogen toner der bare ikke rammer helt. Eller som min mand sagde da han hørte et par numre, hun er godt nok dominerende, det er synd for musikken.
Og jeg er ret enig med ham. Guitarspillet trækker virkelig det hele op, men sangerindens stemme bliver tanden for meget. Og da hun er meget svær at komme udenom, så kan jeg ikke tage mg selv i rent faktisk at nyde disse kærlighedssange(?). Der er for lidt som gør jeg bliver fanget ind i numrene og jeg ender med at blive ærgerlig over at syntes godt om hele basen i sangene mens jeg samtidig bliver mega træt i ørerne af vokalen.