Fænomenologi des Odin-teaters
Vurdering:
Samlet vurdering:
"Knoppen forsvinder, når blomsten folder sig ud - ja, man kunne sige, at knoppen bliver modsagt af blomsten. Men når frugten modnes, er det den, der fremtræder som plantens sandhed, mens det nu er blomsten, der erklæres for en illusion." - G. W. F. Hegel, "Åndens Fænomenologi"
Noget, der blandt andet er værd at vide om Odin-teatret er, at de kalder sig et teaterlaboratorium. Det vil sige, når de går i gang med en forestilling er det ikke til at vide hvornår forestillingen er færdig eller om det endelige resultat ligner det, der var i starten. Det er et langt eksperiment. Der er en helt masse faktorer, der spiller ind i tilblivelsen. Processen starter som oftest med, at Eugenio Barba, der er leder af teatret, har en idé. Denne idé bliver så på den ene eller anden måde kommunikeret ud til skuespillerne. Eugenio giver da skuespillerne nogle opgaver, som de skal øve sig på og vise næste gang de mødes. Det kan være en sang, en monolog eller en dans. Og lidt efter lidt tager stykket form. Noget bliver lagt til og andet bliver taget fra.
Til dette stykke fik skuespillerne dog ikke indblik i den idé, Eugenio havde fra starten, men fik nogle opgaver, som de selv skulle løse ud fra et eller andet ord, en følelse eller en melodi osv.
Det er vigtigt for Eugenio ikke at prøve at vise verden som den er. Han er altså ikke ude på at lave en eksakt kopi af noget. Han ønsker sig at vise en spejlvendt verden. Han mener, at man i starten af processen skal smadre verden for derefter af stumperne at bygge en anden verden op. Man kunne med god ret kalde ham og hans spillere for "Trümmerfrauen".
Noget andet, der også er værd at lægge mærke til er, at der ofte tales flere forskellige sprog på scenen. Alting i forestillingen er byggesten til den smukke mosaik, publikum bliver præsenteret for.
Dette element, netop det mosaiske, kan lede tankerne hen på gotikken. Det, der blandt andet var vigtigt i gotikken var netop også at lade forskellige materialer arbejde sammen, for dermed at genspejle naturen, der i kunstnernes øjne ikke var en del af en vulgært idealistisk orden, men kaotisk i sin orden dvs. hele tiden i bevægelse. Dette samspil mellem forskellige materialer skabte en bygning af skæve linjer, farver og figurer, der tog øjet med på en vandrig og gjorde tilskuerne nysgerrige."Disse former er ikke blot forskellige fra hinanden, men fortrænger hinanden, eftersom de ikke kan forliges. Imidlertid betyder deres flydende natur også, at de bliver momenter i en organisk helhed." (G.W.F. Hegel, Åndens fænomenologi) Dette element kan man med rette overføre til Odin-teatret.
"Det kroniske liv" er en forestillig, der begynder hvor den slutter. Forestillingen viser livets cyklus igennem det at miste og få igen. Det er en livets deroute. En forestilling om at finde sig til rette i et land, der ikke er ens eget og på den anden side at finde hjem i sit eget land. I stykket tales der flere forskellige sprog, der ikke bliver oversat, hvilket kan være med til at sætte publikum i en fremmedgørende situation, der igen kan være medvirkende til at give publikum en større forståelse for den polyfone fortælling, vi er med til. Den ene dialog overtager den anden, og en sang overdøver en dialog og omvendt. Det vil sige, at man ikke kan undgå at gå glip af noget, der bliver sagt eller sunget eller performet. Man kan ikke nå alt eller være med til alt eller være opmærksom på alt hele tiden og det er denne overlapning blandt andet med til at demonstrere.
Odin-teatret formår med deres stykker at ramme noget i en, der sætter sig fast og vokser. Selvom man ikke forstår det hele eller blot noget af det til at starte med, er det som om, at oplevelsen alligevel vokser og sætter sig spor, der senere hen uventet kan dukke op og give en noget nyt at tænke over. Stykket giver altså stof til eftertanke og det er en væsentlig styrke.
Såfremt man har et åbent sind og måske har set Terrence Malicks "Tree of life" og var henrykt eller blot ønsker sig en oplevelse ud over det sædvanlige vil jeg stærkt anbefale at man går ind og ser Odin-teatrets senest skud på stammen.