Medea

Fortællingen om Medea er oldgammel og beskriver hvor galt det kan gå, når et par går igennem en skilsmisse.

Medea bliver vraget til fordel for en ung prinsesse og historien tager sit udspring i det døgn der støder op til at det nye par skal giftes.

Medea er fuld af had og hævntørst og planlægger en grum skæbne for det nye par og Medeas egne to børn.

Hvis vi en kort stund glemmer at historien er skrevet for mere end 2.500 år siden, er der ingen tvivl om, at selvsamme fortælling sagtens kunne foregå i vores tid.

Jeg er begejstret over de gode præstationer, som alle skuespillerne leverer. Især Mette Døssings præstation som Medea er i særklasse. Jeg oplever at Mette Døssing på en naturlig, realistisk og indlevende måde formår at skabe et billede af Medea, som var hun en lyslevende og uforsonlig person.

Scenografien virker ved første øjekast meget spartansk, i hvert fald lige indtil stykket starter. Her bliver det tydeligt at hele scenen består af ét stort vandbassin. Vandet symboliserer de tårer, som Medea har grædt og alle de pinsler som hun har gennemlevet i forbindelse med bruddet med sin mand. Jeg synes at vandet og fortællingen i sammenhæng fungerer fint, men for mig er det ikke vandet som gør stykket specielt – det er snarer de gode skuespillerpræstationer.

Jeg føler mig rigtig godt underholdt og historien giver mig som teatergænger tanker og overvejelser med hjem til eftertænksomhed. Jeg vil give 5 kongekroner ud af 6 og vil klart anbefale alle at tage ind i Århus Teater og se stykket.