Læg det telt ned! Det er en ommer.

Stort anlagt er det i mange henseender:
- Stykket er et produkt af et ikke hidtil set nordisk samarbejde.
- Temaet om familien, hvor det er faktorer som grådighed, følelseskoldhed, ugengældt kærlighed, længsler og rendyrket ondskab, der hersker.
- Teltet i Fælledparken, som størrelsesmæssigt er et cirkus værdigt, emmer af en frodig, tropisk dampende seksualitet.
Og så sidder man der som publikum med forventningerne spændt til bristepunktet, men det eneste, der brister, er håbet om forløsning.
Alt er bare en stor, stor rungende tom skal uden substans. Teksten er stort anlagt, men den rammer dig ikke, forfører dig ikke. Skuespillet er stereotypt, skolekomedieagtigt, og uden nerve, og symbolikken med vandhul og gynger fuldstændig uforståelig.
Havde det været fjernsyn, havde jeg slukket. Det var det ikke, så jeg gik i pausen.