Musikalsk sødme og kærlighed til det forbandede liv.
Vurdering:
Samlet vurdering:
Sikken en oplevelse!
Det begyndte på Christianshavns torv, hvor vi blev samlet op af den skønneste, gamle, rumlende, røde bus fyldt med rariteter i bagagenettet, kulørte lamper i loftet og dinglende slagord på træklodser. Man kunne bl.a. læse ord som nysgerrighed og kompleksitet.
Teaterøen ligger i "the middle of nowhere" på Refshaleøen, men vi blev mødt med lygtelys langs stien op til stedet, som er en skøn kopi af Teatret ved Sorte Hest med slidte sofaer i utallige stilarter, hyggelige siddegrupper, levende lys, kitchede lamper og lysekroner og fascinerende billeder på væggene. Vi følte os hjemme med det samme, for der emmede af hjertevarme og engagement.
Jeg ved ikke, hvad titlen "Bolbronx" refererer til, og jeg var sandelig glad for at have læst lidt om stykket, før jeg så det, for det er tolkningsmæsigt ikke så ligetil. Alt for mange af ordene i de smukke sange 'drukner' i rummet og lyden er for høj, så jeg gik desværre glip af meget af det, der skulle lede mig på vej til en dybere forståelse af stykket.
MEN, MEN, MEN! Hvor var det dog forrygende godt og fuldstændig anderledes.
De er rasende dygtige i Nørregaards Teater. De spiller og synger den skønneste musik - inspireret af Pink Floyd og med et touch af The Beatles - de inddrager på yderst behagelig vis publikum, som opfordres til at gå rundt og opleve. Og hjælpe til.
Det er bestemt ikke siddende teater, det er aktivt, totalteater. Og det var en meget stor oplevelse.
Vi bliver følelsesmæssigt kastet rundt fra de blideste toner til den hårdeste rockkoncert, alt imens der fortælles en historie om livet i forstaden fra fødsel til død, om at bryde med konformiteten, om at krænge den 'livløse beskyttelsesdragt' af for at blive et blodrødt levende, elskende individ. Dog blot for en tid, for man kan ikke frigøre sig fra sine rødder; man bliver 'banket' tilbage til der, hvor man kom fra.
Det er mit inderligste håb, at rigtig mange får set denne forestilling, som nu skal til Randers. Det fortjener den, for den giver én ikke bare en stor oplevelse, men også god energi - og god karma.