Uovertruffen
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg har aldrig set Bonnie og Clyde opført som teater, men jeg synes virkelig det var en god forestilling.
Scenografien var både simpel og imponerende på én og samme tid! Jeg var vildt med, hvordan det var ganske få rekvisitter, men også hvordan “skærmene” blev brugt, til at skabe et andet udtryk til scenen. Skuespillerne både spillede og sang godt, og det var nogle rigtig gode sange, der var med. Programmet var også veludført og flot. Jeg havde kigget på plakaten ved indgangen, og da jeg sad med programmet i salen var der pludselig en regnbue på himlen, på programmet. Det var lyset, der kom bagfra, der skabte en regnbue på himlen, på programmet.
Jeg vil anbefale at gå ind og se forestillingen! Den varer 2,5 time, med pause, og jeg kedede mig ikke et eneste minut!
Selvfølgelig blev skærmene brugt og brugt godt til at bidrage til scenografien, og det var digitalt/teknisk, men med alt det der tit foregår på en scene, og hvad der bliver brugt af både rekvisitter og lignende, var det forfriskende at se, hvor simpelt det kan gøres. Der var intet, der støjede, mens forestillingen blev set.