"Being kaizers orkester"

Jeg foretiller mig, at det er sådan det må være, at åbne døren ind Janove Sjakalen Kaizers hoved, vokalen bag Kaizers orkester. Som at stille sig ind i en elevator, der stopper på sal nr. 4 1/2. En sal hvor man må dukke hovedet for at komme frem. Hvor raseri og højetoner drøner rundt om hjørnerne med en. Hvor skøre profesorer og skingrende latter fra sygeplejesker med lidt for stor en vilje til at skære i ens kød, byder en velkommen. Hvor overtro er den nye tro. Man er sikker på at man går der fra med øjnene vidt spæret op eller sammenklæbede.
Hvis man er af den lidt forsigtige natur eller godt kan lide at man kan følge med i handlingen, eller gerne vil, at der skal være en handling eller en mening, kan det være en god ide, at læse lidt om stykket før man træder igennem den rotende dør, ellers kan man risikere kan man aldrig kommer ud igen....