Personligt og vedkommende.

Vi møder Zeev Sevik Perl. Han er taxachauffør. Og som taxachauffør møder man mange typer mennesker.

Vi hører her tre fortællinger som omhandler forskellige personer han har haft med i bilen.

De tre andengenerationsindvandrere som han bliver lidt bange for men som viser sig at være flinke nok.

Den ældre mand der ikke bor der hvor han tror han bor, men som faktisk er gået fra det plejehjem hvor han hører til.

Og alkoholikeren som beder om en meget lang køretur.

Alle bringer noget med sig og beriger på hver sin måde Zeevs liv bag rattet.

Zeev er god til at komme ud over scenekanten og han beretter både på en alvorlig og en komisk måde om disse køreture. Han indrømmer ovenikøbet at når nu man kører mercedes så får den lidt ekstra på pedalen engang imellem.

Det er absolut ikke en monolog som alle vil få noget ud af at høre og se, men den henvender sig til det voksne publikum der forstår at verden kan ses fra mange vinkler. Og som taxachauffør skal man virkelig kunne begå sig i alle samfundsklasser.

En monolog der for mig gav mulighed for at blive lidt eftertænksom og som slog hul på et par fordomme.
Bl.a. fortæller Zeev at da han kører med alkoholikeren skal han på et tidspunkt vente på kvinden ved et værtshus, da tiden går må han til sidst ind og hente hende. Det er han ikke meget for, for i hans verden (der normalt foregår i Kbh.) tror han at man i udkants Danmark møder de allerværste typer på sådan et værtshus. Han bliver derfor noget overrasket da han kommer ind og ser der stort set ingen mennesker er og at stemningen er helt stille og rolig.

Det var en god aften som lagde op til at man kunne få nogen gode samtaler bagefter.

En monolog med små pauser som fungere rigtig godt.

Kan kun anbefale at man bruger en aften på at hører Zeevs fortællinger.