Et brag af en fest !
Vurdering:
Samlet vurdering:
Tusind tusind tak til Folketeatret og deres opsætning "Sommer i Tyrol. Tak for at give os en kæmpe fest fra start til slut ! For det er dèt er, -en hyldest til livet og kærligheden pakket ind i god musik og komik. Vi trængte til det efter et pandemi-år med restriktioner og forbehold! Der spilles med overskud, vanvittig humor og stor musikalitet. "Sommer i Tyrol" er en folkekær klassiker som kan være farlig at ændre, men tillykke til Folketeatret for at turde,- det er lykkedes så fint. handlingen er den samme, regi er strammet minimalistisk op og fungerer godt i alle scener med små geniale skift og flyninger af møbler, Musikken er vidunderlig og får helt alene to af stjernerne. Bandet skaber et rablende univers hvor ingen ved hvad der sker i næste scene, -har de dyrehoveder på, danser de eller skubber de skuespillerne væk fra bænken?. Der provokeres og skubbes lidt til konventionerne, det bliver lidt gakket og det er dejligt. Replikkerne har fået et nutidigt løft og der refereres til både krænkelseskultur og Medina. Tak for Jesper Groth's suveræne sangstemme og bl.a.hans medley af rammende popsange. TAK til hele ensemblet for en fantastisk oplevelse. Vi gik glade uf af teateret og smiler stadig!