Forventningens glæde var den største.
Vurdering:
Samlet vurdering:
Temaet er højaktuelt. Har du et personligt problem, problemer med familien, med vennerne, med kæresten eller konen, er der knas på arbejdspladsen - lige meget hvad, så fortvivl ikke, for der er altid en coach, der står parat til at hjælpe med smarte ord og engelske vendinger for en uanstændig høj betaling. Jeg ved det, for jeg har nemlig været udsat for en sådan type. Og han brugte også powerpoint
Mine forventninger til forestillingen var derfor høje, men de blev ikke indfriet, og jeg gik skuffet hjem.
Nina Mari Birk var skinger og uden energi på den lille scene. Teksten manglede totalt bid. Alt det 'guf', som temaet rummer blev ikke brugt, for kniven, der skulle have skåret helt ind til benet og blotlagt coach-industrien var mere end sløv. Der var intet power i powerpointshowet, og instruktøren havde efterladt en usikker skuespiller-coach, som sagde øhh i tide og utide.
Næsten gennemført nedtur.