Peer Gynt - et nutidsfænomen

Det er Henrik Ibsens digt fra 1867, der ligger til grund for Republiques opsætning af Peer Gynt, så vi får fortællingen om den dagdrømmende fantast og eskapist, der rejser ud for at finde sig selv og det, der virkelig betyder noget her i livet, på vers. Og det forringer bestemt ikke opsætningen. Tværtimod!

I den blændende flotte scenografi rejser vi i både dvælende men også karruselhurtige tilbageblik sammen med Peer gennem hans liv, der var så mangfoldigt på oplevelser, men uendelig tomt på sande værdier.
Det var en ældet, nedbrudt og tomhændet Peer, der vendte tilbage til sin barndomsdal i Norge - blot for dér at finde det, han havde søgt på hele sin livsrejse i fjerne verdensegne.

Samspillet mellem Jens Jørn Spottag og Tammi Øst er virtuost, og sidstnævnte viser sig i sandhed at være en musikalsk tusindkunstner, der mestrer det hele. Tammi er ganske enkel helt forrygende.
Brugen af dukker og masker tilfører opsætningen både noget forfriskende og noget fængslende, og budskabet i Ibsens stykke er sandelig vedkommende og absolut højaktuelt den dag i dag.

Jeg kan derfor kun anbefale, at man ser stykket, som spiller frem til den 15. februar, men for at få det fulde udbytte af forestillingen, skal man have 'læst på lektien'. Man skal kende sin "Peer Gynt".