Menneskerobot eller robotmenneske?

At se “Bag stjernerne” var noget af en lidt syret, men god oplevelse, med mange indtryk.

Vi kommer ind i salen, og en scenografi, som, med det samme, fik mig til at tænke på Star Trek, med alle de pastel-agtige farver.

En scenografi, som holdt publikum på mærkerne, følte jeg. Der var mange effekter, som gav indtryk! På et tidspunkt i forestillingen var der en kiste, hvor der var lidt noget optisk bedrag! Den så virkelig helt lysende neon-lyserød ud, og indeni den, så den helt lysende neon-rød ud. Da den kommer ud i lyset, er kisten helt hvid. Det fungerede super godt med alle de “effekter”, som skulle bruges i forestillingen, men som man skulle forestille sig! Der var nemlig ikke ret mange virkeligt eksisterende rekvisitter. Jeg var også helt pjattet med de moraler, der var i forestillingen, hvor menneskerobotten Rotwang og “robot”mennesket Bo skulle prøve at sameksistere i et rumfartøj, som faktisk var i stykker!

Hvis jeg skal sige noget, som både kan ses som positivt og negativt, så synes jeg forestillingen kunne have været længere. Jeg længtes efter at høre, hvordan Ikaros klarede sig, bare med Rotwang. Det er ikke muligt med kun to skuespillere, men synes det kunne have været interessant at høre “og så skete der det her”, ligesom når der er en eftertekst på film.

Fed afgangsforestilling. Anderledes og lidt nytænkende. Spændende og veludført! En lille kritik er måske dog også noget med en lommelygte. Den kan godt være ubehageligt skarp ind i øjne. Men ellers, tillykke gutter!