I DAG:
Anbefaling - Scene

Strunge-forestillingen: skræmmende stærk og smuk

Væbnet med Vinger anbefalet af Jette Malling
13. august 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
"Væbnet med vinger" er ikke bare titlen på Michael Strunges digtsamling fra 1984, inskriptionen på hans gravsten, men også titlen på den særdeles smukke og helstøbte forestilling på Bådteatret.

Det er med den største finfølelse og kærlighed til Strunge, at Billie Joy Alexander og Katinka Bjerregaard gennem sang og tale fører os ind i den del af hans poetiske univers, der drejer sig om tid, tab og forgængelighed.

Strunges ord åbner for et væld af følelser af modsatrettet karakter, du skræmmes og beroliges, du drages og frastødes - alt på samme tid, men du oplever også digteren som både morsom og underholdende, og i enkelte passager spiddende og humoristisk distanceret, når bl.a. hans modstridende forhold til det etablerede samfund kommer til udtryk.

Forestillingen varer ca. 1 time, og du er grebet og omfavnet fra først til sidst.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
2nd Quake
Udgivelsesdato 20. nov
Karrusel af Kasper ØRUM
Udgivelsesdato 22. nov
KAYA SYNGER JOMFRU ANE BAND
Udgivelsesdato 25. okt
Leviathan
Udgivelsesdato 15. nov