Budskab der blev kogt suppe på.
Vurdering:
Samlet vurdering:
For det første er jeg nødt til at sige det ikke er i orden at dem på forreste række nærmest får en skærm i hovedet for at man kan se en video, det bør man altså kunne rette til så dem på forreste række også kan se noget.
Dernæst vil jeg sige at dette stykke i min verden ikke behøvede have været offentligt vist, men blot holdt til dem der kendte de personer der var på scenen. De mandlige skuespillere var rimelige og klart dem der bedst kunne synge rent og den ene mandlige danser havde en god teknik, men ellers er der ikke meget at sige der.
Det var en amatørforestilling og fred være med det, men selv amatørteater kan gøres bedre. Og hvorfor man ikke måtte blive siddende i pausen når der ikke skulle være sceneskift eller noget gav ingen mening, reelt var historien så lang at det havde været rart hvis man havde fået kogt stykket lidt mere sammen så man ikke behøvede en pause.
Lyden var ikke særlig god da det til tider var umuligt at høre hvad der blev sunget.
Stykkets budskab om at samfundet er topstyret og at vi som personer i samfundet er en slags nikkedukker var som sådan fint nok, men det blev alt for langtrukkent og kedeligt.
Og kærlighedshistorierne i stykket var egentlig ret irrelevante i forhold til resten.
Musical kan på amatørstadie være rigtig godt og med fangende musik og tekst... ikke her...