”VON – din luder – von Hornsleth!“

... sproget er brysk! ... Det er direkte og snørklet; banalt og sofistikeret på en og samme tid.

Efter sidste og tredje akt blev jeg siddende. Min veninde og jeg sad der bare lidt, mens de andre gæster forlod salen. Jeg sagde: ”Jeg skal lige sidde her lidt”. Vi sagde først ikke noget, så kiggede vi på hinanden og var enige om, at ”det var for vildt”. Det var så vildt. Seks styks vilde stjerner skal dette stykke have: En fordi det var så vildt banalt; En fordi det var så vildt morbidt; En fordi det var så vildt facinerende; En fordi det var så vildt forargende; En fordi det var så vildt uforståeligt; og så en fordi det var vildt underholdende.

Over tre akter følges Kristian von Hornsleth – i datid, nutid og fremtid. Datiden i et review af Hornsleths bedrifter og samfundets reaktioner herpå, nutiden som en lang dialog med publikum, og fremtiden med et bud på, hvordan Hornsleth i sit umættelige behov for udødelighed udsletter det der har gjort ham kendt og porno-tøset får et navn og rider på heste og Hornsleth selv bliver et trademark i stil med ’bobedre’ og Ikea.


Go go go folkens! Det er længe siden jeg har set teater i dette format. Skuespilspræstationerne var i top. Mads Nielsen løfter opgaven optimalt. Lars Rathe ist einfach weltklasse – klasse Junge, klasse!! Jeg var spekatakulært godt underholdt, og stykket satte tankerne igang, førte til diskussioner og evaluering af indholdet, og det overordnede budskab: hvornår er kunst kunst? Hvad er kunst? Hvorfor er det det?

"Twingle, Twingle Little Star" - kom afsted folks. Det her - det er fedt!