En rigtig god idé, der desværre ikke blev fulgt til dørs

Det syntes umiddelbart som en spændende idé, at tage fat i at skildre den grusomme fortælling om Dagmar Overby og spædbarnsdrabene. Men sådan en fortælling kræver 110% indlevelse og overbevisning for at stå stærkt, ellers bliver man virkelig afsløret. Amatørniveauet skinnende desværre rigtig meget igennem. Der var meget akavet stilhed og man sad generelt og havde fornemmelsen af at være for meget publikum og for lidt draget ind i stykket, så man glemte tid og rum. Kun to af skuespillerne formåede at levere en overbevisende indlevelse - den røde og den blå kvinde. Det var ærgerligt, at hovedpersonen ikke gav sig mere hej til rollen, så man virkelig blev overbevist om, at man sad overfor “englemagersken” - eller i hvert fald næsten.
Præmissen for denne kategori af skuespil er jo, at alt nok ikke skal være perfekt, men jeg har forsøgt at rate stykket med dette i baghovedet.