Fint koncept, men...

'Rød kanin, hvid kanin' er baseret på en interessant idé, hvor hverken skuespiller eller tilskuere ved, hvad der skal ske (da jeg derfor gerne skal undgå 'spoilers', bliver denne anmeldelse måske en anelse kryptisk). Idéen er god, men fungerede - efter min mening - desværre kun godt i glimt af forestillingen. I de glimt formåede manuskriptet og den anderledes struktur til gengæld at sætte nogle tanker i gang og røre mig på en anden måde, end teater normalt gør. Jeg var derfor ekstra ærgerlig over, at konceptet ikke blev ført bedre ud i livet.

Først og fremmest synes jeg, at manuskriptet var for rodet. Jeg havde en klar følelse af, at der var et budskab gemt, men hver gang jeg troede, jeg var ved at fange det, druknede det i indviklede ordspil, fyldord og hop i tid, sted og fortæller, som forvirrede meget mere, end de gavnede. Derudover var stemningen i salen for let. Dette kan selvfølgelig variere fra dag til dag, skuespiller til skuespiller, men jeg savnede noget seriøsitet. Jeg blev simpelthen ikke rørt. Selvom forestillingen annonceres som teaterleg, følte jeg, at det skulle have været mere end det.