I DAG:
Anbefaling - Scene

Fornøjelige forelskede forviklinger

HELLIGTREKONGERSAFTEN anbefalet af Lone Kramer
31. januar 2020
Vurdering:
Samlet vurdering:
Shakespeare i Brunses spændstige sprog og Bisses fede melodier er en både emotionel og intellektuel fornøjelse.
Med enkle elementer skabes flotte omskiftelige kulisser af en drejescene, bogstaverne i Illyrien belyst med skiftende farver, og i midten trommer og xylofon betjent af musikere i lyseblå oversize tophuer.
De øvrige kostumer er også virkelig skønne: store rober, pludderbukser, gule silkestrømper og sko med hæl.
Hele holdet af skuespillere er veloplagte, men særligt Bisse og Melsen skiller sig ud.
Det kræver sin mand at være så fræk og sexet i kjole og hofteholder som narren Bisse. Høje tynde Malene Melsen er forrygende sjov som svirrebroderen Andreas.
Det er legende lyrisk, bissende bidsk, naragtigt narrativt, fornøjeligt forviklet og forførende formidabelt.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
MOTHERFUCKER MED HAT
Spilleperiode 26. mar - 12. apr
BAD GUY
Spilleperiode 17. mar - 29. mar
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt