Mere end bare cirkusshow, heldigvis!

En klassiker i nyfortolkning. Selv om det er Shakespeares endte ordene med at være langt mindre væsentlige end de fantastiske strabadser artisterne kastede sig ud i - især Ofelia dansende på sengekanten. Den slags artisteri kunne let have udviklet sig til et cirkusshow, men dramaet var intakt og karaktererne spillet ud i deres yderste følsomheder.
Bandet Tiger Lillies' andel var underholdende til en start og fungerede som kombineret fortæller og pauseklovneri, men netop her udviklede sig tendenser til et gøglershow med forsangeren som tragisk cirkusdirektør. De spillede godt men tonekunsten var ensformig - man kunne måske på en pænere måde sige at de tegnede en klar linje i deres udtryk. Hvis man er til grædende klovner der med med bævende stemme og mimende handsker formidler en sørgelig historie vil man formentlig elske Tiger Lillies' minimalistiske performance, men uanset hvad så er den meget fysiske fortolkning værd at opleve.