Eminent og indfangende
Vurdering:
Samlet vurdering:
"Underskoven" er en forestilling der tager os med ind i en parallelverden, til det underbevidste og til skyggerne der rumsterer i vores indre dyb. Det er en forestilling om at finde sig selv og om fra sit hjerte, at synge sin egen stemme og stå ved sit modige hjerte.
Det var en fantastisk bevidsthedsudvidende oplevelse at gå rundt i denne parallelverden og være en del af selve forestillingen, og installationerne og karaktererne i skoven var indfangende og fascinerende. Børnene som deltog blev fuldstændig indfanget i historien, og det var en stor oplevelse bare at iagttage deres reaktioner alene - jeg mener dog ikke at det er en forestilling som børn kan forstå og jeg mener, at stykket er for uhyggeligt for de små børn.
Det var en helt særlig oplevelse at være i denne skovteaterforestillingen og jeg håber på flere af denne type teateroplevelser i fremtiden, for det var specielt og hjertevækkende.