Om at være menneske

Den ene af os sad på kanten af stolen storklappende, storgrinende og stormåbende, den anden sad tilbage på stolen med en lille klump i halsen og et spirende håb i maven – i Anemoneteaterets mørke helt midt for til premieren på ’Frøken Ignora og Mister Georg’.

Det var min datter på 6 år, der er den ene, og mig 39 år, der er den anden.
Med sensommerens sol i ryggen cyklede vi hjemmefra til en længe ventet teateraften. Den ene af os vidste godt, hvad frøken Ignoras univers handler om, for det lærer man allerede i løbet af den første måned i 0. klasse, den anden af os anede det ikke.

I løbet af den lille time formåede Anemonen (som vi kalder Anemoneteateret) at fortælle os om fænomenet ’menneske’: Kan jeg virkelig elskes, som jeg er? Også når jeg er umulig, vred og rasende? Er jeg ikke den eneste, som er umulig i verden? Og er det ikke bedst, hvis jeg er sød hele tiden? Er det okay, at jeg sommetider kun tænker på mig selv? Hvordan er man en god kæreste, ven eller veninde? Og kan det virkelig passe, at jeg godt kan give slip og lade andre føre mig, når jeg aldrig har været vant til andet end at klare mig selv?

Min datter udbrød bagefter, at hun elskede det hele, og at det var ’for fedt hvor sur og gal Ignora kunne blive’ og at ’sådan har alle mennesker det altså nogle gange, mor’. Jeg blev, som nævnt ramt af et spirende håb - al den klogskab og visdom, der blev formidlet den lille time der i mørket – og mit lille menneske, som alligevel allerede har forstået at trække noget helt væsentligt ud.

Og så havde jeg en klump i halsen (jo den er godt nok – også selvom det var børneteater), for selv med 39 år, et andelslån i banken, færdiglæste selvhjælpsbøger, forliste forhold i bagagen, og et helt nyt sprødt et påbegyndt, er det præcis de samme spørgsmål og indre samtaler, der finder sted: Kan jeg virkelig elskes, som jeg er?

Min dybeste beundring for historien, for skuespillerne og hele holdet bag fortolkningen og fortællingen bag stykket. For det hele var i øjenhøjde – om 6 år eller 39 – vi gik derfra menneskeligt beriget. Tak.