Gentænker en hyldest?

Det tog mig lidt tid at overgive mig til forestillingen, da jeg fra starten var en smule forvirret over, hvad jeg var vidne til.

Palle Granhøj siger selv; "Jeg “gentænker” udvalgte scener fra tidligere forestillinger og sammensætter dem på ny." Og om han har gentænkt det igennem er jeg måske ikke helt sikker på, for det forekom en smule sporadisk og spraglet.

Forvirringen kommer sig også af, at jeg gik fra at se det dybt problematiske i, at der her var en mand, der havde ondt af sig selv, der havde behov for at genskabe sig selv, havde behov for anderkendelse, og var frustreret over sig selv, sin krop, sit køn, det andet køn og AArhus - eller AArus, som han skrev på papiret, hvorfor ved jeg ikke -, og dertil brugte andres kroppen til få kontakt til det seksuelle som han ikke selv kunne røre ved.

Til at prøve at se det smukke i den mulige hyldest, jeg oplevede til kroppen, dens behov, og biologi, kvinde som mand. Til menstruation, ekstrementer, og til sved, og alle følelser, der er involveret i vores krop, der alt sammen er med til at gøre os menneskelige, som blev svøbt ind i AArus-papiret. Måske blev alle disse elementer, det blev svøbt ind i papiret til et barn, der blev båret ud af noget, der stod i skyggen, og var døden måske? Men igen, jeg prøvede at finde et holdepunkt, og selv det falder igennem.

Måske er det en form for skabelsesberetning, med et intermezzo af Brahms "Ein Deutsches Requiem", og Palle, der bliver til forskellige græske statuer, efter han havde smurt sig ind i mel. Men som koret synger i det valgte stykke: "Warum.?

Musikken var et smukt element men var for sporadisk til at hænge sammen med resten. Jeg har givet den 4 stjerner fordi de 4 performere gjorde deres bedste hver i sær for at virkeliggøre det Palle har gentænkt. Men jeg vil helt ærligt ikke anbefale den. Jeg gav det en chance, prøvede at finde og se det smukke i det, men desværre uden succes.