En Macbeth tragedie ...

Den 14/09-2017 havde jeg den ære at skulle se Macbeth i det nye Odeon, - Odenses nye flagskib! Salen var godt pakket, premiereaften, - folk var spændte og der var en forventningsfuld mumlen i salen. Og jeg havde forventninger! Til en Macbeth, - klassisk, dog med et twist, - som Odense Teater er så kendt for.

Salen blev mørk og stykket gik i gang. Jeg elsker Shakespeare, har set Macbeth flere gange i forskellige opsætninger, - og må sige, jeg blev en smule skuffet. Skuespillernes præstationer kom slet ikke til sin ret på en ellers spændende og enkle sceneopsætning. Deres gode skuespil druknede fuldstændig i den dårlige akustiks scenografi og man endte med at spekulere mere på om tøjet kunne vaskes og om det var gummistøvler de havde på, end man nød stykket og dets fremførelse.
Nicolai Jandorff, som Macduff, vil jeg dog fremhæve. Han formåede at bruge rammerne og kom som en af de eneste ud over scenekanten og ramte publikum, og give dem evnen til at blive en del af stykket igen - for en meget kort stund.

Det er meget sjældent at jeg er gået fra et teaterstykke, hvor jeg begræder udførelsen så meget som jeg gjorde i går. Jeg elsker teateret, men et stykke som Macbeth kræver virkelig meget af scenografien, lyden og skuespillerne, og denne gang er det som om der er gået noget galt i det - ellers normalt – velsmurte maskineri. Hvem ved, måske er der sandhed i overtroen om, at Macbeth er et forbandet stykke?