Den uopnåelige mand

Jeg glædes i foyeren over at se, at så mange smukke unge mennesker har bevæget sig ud i vintermørket for at komme i teateret. Det er da et godt tegn, tænker jeg. Der er ellers ofte langt imellem os uden ravkæde og grå korthårsfrisure.
Der bliver først lukket op ind til salen et par minutter i, og inden min ledsager og jeg er nået igennem køen, bliver der ringet insisterende med klokken. – Det viser sig at være af hensyn til den skuespillerinde, der allerede ligger klar på scenen under en dyne.
Scenen er kun et par meter smal, og der er tilskuerpladser både foran og på begge langsider. Så snart den sidste tilskuer har sat sig, sænkes lyset, og stykkets hovedperson, Nanna, vågner på scenen. Hun er ung, usikker, forelsket og dokumenterer stort og småt på sin blog ’Damphjerte’. Et par minutter inde i stykket sker der noget genialt. Nanna vil give os forhistorien til den dag, hun er vågnet op til, og sætter sig i t-shirt og cykelbuks med sin dyne ud blandt publikum – hvorpå en ny Nanna indtræder på scenen og begynder at fortælle! Resten af stykket igennem, supplerer de to ens (klædte) skuespillerinder hinanden, og det fungerer utrolig godt.
Der er tre mænd i Nannas liv. ’Fyren’, ’Ham den rige’ og Mark… De evige tre. Fyren vil gerne Nanna, men hun synes han er kikset. Den rige er lidt grænseoverskridende, men tjener som en slags bekræftelse – og omvendt. Og Mark… er Nanna forelsket i. Men Mark er også gift og glat som en ål. Jeg tror, alle kvinder har kendt en Mark på et eller andet tidspunkt – den uopnåelige mand, der bliver ved med at spøge i kulissen. Og jeg kan godt lide, at en ungdomsforestilling viser unge kvinder, at tudsen somme tider bare ER en tudse.

Jeg har læst mig til, at stykket er henvendt til de 15-24årige, men jeg var med mine 32år svært begejstret og godt underholdt. Varm anbefaling.