Filosofisk nytænkning i lydformat

Jeg er ekstrovert. Min 'so-called' bedste veninde er introvert. Hun har alle dage fået at vide, at hun er så stille og genert, hvor jeg har fået rosende ord med på vejen om, hvor glad, sjov og positiv jeg er. Hvem af os er den bedste version af mennesket? Jeg kan hurtigt fortælle jer, hvem der er den mest populære version generelt set.
Jeg har brugt mange timers samtale med min far om dette emne - at være introvert kontra ekstrovert, samt hvordan det kommer til udtryk i det daglige... Den der råber højest får ret. Men er det nødvendigvis den mest højtråbende, der har ret?

Der kommer flere og flere artikler frem, der hylder den introverte persona - fordi denne er i stand til at give plads.. i stand til at fordybe sig.. og i stand til at lytte og forstå.. og meget mere.

Jeg går ind for mangfoldighed og forskellighed - derfor er jeg også af den mening, at man naturligvis skal hylde de individuelle kompetencer vi nu engang besidder; herunder også den introverte persona. Men skal dette være på bekostning af den bragende og - til tider - højrøstede ekstroverte persona? Og kan vi i virkeligheden putte alle mennesker ind i én af disse to personlighedskategorier?

Quiet er en interessant musikalsk forestilling, der på nytænkende vis diskuterer tre komplekse - lad os kalde det - universelle elementer: 1. det, at være introvert kontra ekstrovert 2. at handle kontra at tænke og 3. at ændre verden kontra at fortolke den.

Vi bliver fra start til slut mødt af citater fra den slovenske filosof og kulturkritiker, Slavoj Zizek, der stiller spørgsmålstegn til vores kulturelle eksistens "In the twentieth century, we maybe tried to change the world too quickly. The time is to interpret it again, to start thinking".

Selvom jeg synes forestillingen på mange måder havde nogle gode pointer, så fremstod de ikke altid så stærkt, som de måske kunne have - og det hele forekom mig til tider lidt rodet.
Ikke desto mindre - trækker man de dybe filosofiske tankesæt lidt i baggrunden, var de kreative musikalske inputs - der konsekvent var præget af sceniske handlinger - fantastisk gode. Jeg var enormt underholdt og tog mig selv i at miste følelsen af tid og sted i al min opslugthed.

Derfor giver jeg også forestillingen 5 ud af 6 mulige stjerner - fordi underholdningsværdien samler op der, hvor den filosofiske tankegang sammenhængsmæssigt synes at halte lidt.